Jazz i særklasse - Prinsens Musikkorps

Koncerter & musikKunst & kultur
19. november 2026
kl. 20.00 – 22.00
ALFA Vesthimmerlands Musikhus, Jyllandsgade 54, 9600 Aars

Om begivenheden

Prinsens Musikkorps, Mathias Heise og Nikolaj Bentzon

Oplev en unik koncert, hvor tradition, virtuositet og kunstnerisk nysgerrighed mødes. Prinsens Musikkorps indtager scenen sammen med to af de mest markante navne på den danske jazzscene: Mathias Heise og Nikolaj Bentzon.

Mathias Heise er internationalt anerkendt som en af verdens førende mundharmonikaspillere. Med sit imponerende tekniske niveau og nyskabende musikalske udtryk har han begejstret publikum verden over og samarbejdet med blandt andre DR Big Band.

Ved klaveret finder vi Nikolaj Bentzon en af dansk jazz mest alsidige musikere. Med en international karriere, studier fra Berklee College of Music og mere end 25 albumudgivelser bag sig bevæger han sig ubesværet mellem jazz, klassisk og eksperimenterende musik. Bentzon har desuden haft en central rolle i DR Big Band som både pianist, dirigent og kunstnerisk leder.

Sammen med Prinsens Musikkorps skaber de et koncertprogram fyldt med energi, nærvær og musikalsk overskud. Her kan du opleve jazzens mange nuancer fra det intime og lyriske til det kraftfulde og virtuose.

Glæd dig til en koncertoplevelse i absolut topklasse.