Portvinssmagning på Klægager – Rejsen til Douro
Om begivenheden
Velkommen til en aften i portvinens tegn - en vin med dybe rødder i europæisk kulturhistorie og eventyret begyndte i det 17. århundrede, hvor handelsmænd opdagede potentialet i Dourodalens druer. Tag med på en smagsrejse til den smukke Dourodal i det nordlige Portugal og oplev portvinens fascinerende historie, traditioner og smagsnuancer.
Program den 29. september kl. 19.00 – 21.00
Vi byder jer velkommen kl. 19.00 med en lækker portvinsbaseret velkomstdrink og en kort introduktion til aftenens program.
Herefter skal vi smage fem nøje udvalgte portvine med udgangspunkt i Dourodalen – portvinens historiske hjemsted – og dykke ned i områdets stolte traditioner, druetyper og smagsnuancer.
Undervejs serverer Klægager små og delikate anretninger til de enkelte portvine. Det er ikke et tapasmåltid, men lette smagsoplevelser, som understøtter vinenes karakter. Så læn jer tilbage, nyd de hyggelige omgivelser, og lad sanserne føre jer gennem portvinens fascinerende verden med smag, fortællinger og gode oplevelser.
Aftenens værter
Det er Bo og Jytte fra Johannes Kaffebar i Tønder, som guider os gennem aftenen med fortællinger om de forskellige portvine, deres oprindelse og særlige karakter.
Sted
Klægager – Den Gamle Digegreves Gård, Østerende 13, 6261 Bredebro
Arrangementet gennemføres ved minimum 15 deltagere.