Trækfugle – en koncert inspireret af Vadehavets natur

30. september 2026
kl. 18.00 – 20.00
B&B Klægager - Bredebro, Østerende 13, 6261 Vesterende Ballum

Om begivenheden

Onsdag 30. september kan du opleve koncerten Trækfugle, hvor ny dansk musik møder Vadehavets enestående landskab. Koncerten er skabt af komponistsammenslutningen Toneart og består af nyskrevne værker inspireret af de millioner af trækfugle, der hvert år gør ophold i marsken.

Ensemblet består af to sangere, guitar, kontrabas og strygekvartet, og musikken bevæger sig fra stemningsfulde viser og jazz til moderne klassisk musik. Sangene bygger både på nye tekster og digte, der er sat i musik, og skaber en nærværende koncertoplevelse med naturen som omdrejningspunkt.

Koncerten er støttet af Jens Rosendals Mindelegat.

Efter velbesøgte koncerter i København og Aarhus bringes Trækfugle nu til Klægager, hvor temaet føles helt naturligt, midt i marsken og tæt på fuglenes egen rasteplads.

Program

18:00 til 19:00: Marskgryde med oksekød, Højer Pølser og vadehavslam samt kartofler og en god efterårssalat. Til dessert skal vi have æblekage.

Kl.19:00 Oplæg om fugletrækket i Nationalpark Vadehavet v. Martin Iversen

19:30 til 20:40: Koncert

21:00: Tak for i dag

Prisen for både mad og koncert er 295,- kr. pr person

Skriv til mail@klaegager.dk eller ring på tlf. 2393 1511 senest dagen før kl. 12:00 og fortæl os hvor mange I kommer.

Foto(s):
Klægager - Den Gamle Digegreves Gård