Fri kreativ leg i Makerspace
Om begivenheden
Hver onsdag eftermiddag åbner vi dørene til Makerspace et kreativt værksted, hvor nysgerrighed, innovation og skaberlyst er i centrum. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan skabe.
Drømmer du om at 3D-printe en figur, en reservedel eller den lille dims, du mangler? Vil du designe skilte og stickers med vores vinylskærer, laserskære eller gravere i træ og akryl, sy nyt liv i dit yndlingstøj med broderi eller redesign, eller skabe personlige plakater? Du kan også prøve vores nyeste mulighed: at printe direkte på T-shirts eller overføre flotte tryk til næsten alle slags tekstiler.
I Makerspace handler det ikke kun om maskiner det handler om mennesker. Vores motto er "Vi skaber sammen". Kom med en idé, et halvfærdigt projekt eller bare en god portion nysgerrighed. Vi hjælper dig med at forstå maskinerne, finde løsninger og udvikle dine færdigheder, så du selv kan føre dit projekt ud i livet.
Vi laver ikke projektet for dig men vi er med dig hele vejen, indtil du selv har styr på det.
Så hvad enten du er hobbyopfinder, gør-det-selv-entusiast, kreativ sjæl eller bare har lyst til at prøve noget nyt, er Makerspace stedet, hvor idéer bliver til virkelighed.
Praktisk information
Hver onsdag kl. 13.00-17.00
Du skal være fyldt 18 år eller være i følge med en voksen for at benytte Makerspace.
Medbring gerne dit eget projekt eller kom og lad dig inspirere.