GoVisit

Fan, fandom og fanfiktion

9. september 2026
Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst

Om begivenheden

I denne foredragsrække dykker vi ned i fanfiktionens historie, fællesskaber og kreative kraft. Vi ser på de fortællinger, der opstår, når kendte universer får nye stemmer, relationer og muligheder. Undervejs møder vi både slow burn, kun én seng og andre elskede troper, der får fandoms til at gløde. 

Rækken giver også praktisk indblik i, hvordan man bruger AO3 (et fanfiktionsarkiv) som læser, bruger og forfatter.

Fanfiktion handler om meget mere end tekst; det handler om fællesskab, deltagelse og skabelse af en anerkendende kultur. Samtidig rejser feltet vigtige spørgsmål om censur, kunstig intelligens og copyright. Hvordan passer vi på fanfiktionens historie og kultur, mens nye teknologier og magtstrukturer udfordrer den?

Kom med til fire onsdage om fantasi, kreativitet og online fællesskaber.

Oplægsholder: Thessa Lindof, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.