GoVisit
© Astrid KBH / Visit Copenhagen

Amager Øst

1. juni 2024 – 31. december 2030
1620 København V
VisitCopenhagen
Læs mere

Om begivenheden

Strand, skiløb og lokale smagsoplevelser

Østamager er kendt for den store strandpark, hvor københavnerne samles året rundt. Bydelens ældre beboelseskvarterer bibeholder en udpræget jordnær atmosfære, selvom trendy butikker og hippe caféer er kommet til området.

Strand, vandsport og eventyr ved vandet

På Østamager finder du Amager Strandpark, et mekka for vandsport og strandglade folk. Den lange sandstrand og den rolige, kunstige lagune gør Amager Strandpark perfekt til svømning, solbadning og vandsport som kitesurfing og kajakroning. Tag en afslappende gåtur, eller cykl langs promenaden, og gør et pitstop undervejs for en kold forfriskning eller et spil beachvolley, eller udfordr hinanden i en omgang minigolf. Du kan også vandre til toppen af CopenHill og nyde udsigten, klatre på Nordeuropas højeste klatrevæg eller give dig i kast med at stå på ski ned ad den kunstigt anlagte skiløjpe på det enorme forbrændingsanlæg.

 

Charmerende stræder

Er du på udkig efter lækre spisesteder, eller et hyggeligt sted at slukke tørsten skal du ikke lede længe, når du befinder dig på Amagerbro. Gå på opdagelse på Amagerbrogade og Holmbladsgade, som huser et bredt udvalg af restauranter, ølbarer, lokale butikker og endda shoppingcenteret Amager Centret. 

Natur, kultur og og attraktioner

Amager er en 100 km2 stor ø, hvor du kan opleve en perfekt kombination af idyllisk natur, interessante kulturattraktioner og byliv. Besøg Den Blå Planet, Nordeuropas største akvarium, og bliv klogere på havets mysterier. Læg vej forbi den charmerende gamle fiskerby Dragør, der med sine snævre brostensbelagte gader og lave huse fra 1700-tallet i høj grad er et visit værd!

Det store naturreservat, Naturpark Amager, er ideelt til cykling, vandreture eller fuglekiggeri. Det er et fantastisk sted at opleve det lokale dyreliv og nyde den smukke udsigt over vådområder og enge eller overnatte under stjernerne.

Gratis cykelkort og lydvandring

Oplev Amager på cykel ved at udforske cykelruterne På To Hjul, som vil føre dig forbi de bedste steder på Amager. Du kan også udforske området omkring Amagerbro med den gratis lydvandring fra Copenhagen Local Walks.

GoVisit

Elmvej 14, 8800 Viborg

Drevet afGoVisit