Hvorfor stopper krigene aldrig i Mellemøsten?
Om begivenheden
Mellemøsten har i årtier været et af verdens mest konfliktfyldte områder. Krige, rivalisering mellem stormagter og dybe historiske spændinger har gang på gang sat regionen i centrum for verdenspolitikken.
Men hvorfor bryder konflikterne igen og igen ud netop her?
I dette foredrag ser historiker, journalist og forfatter Adam Holm nærmere på Mellemøstens lange historie og de begivenheder, der stadig præger regionen i dag. Med udgangspunkt i aktuelle konflikter – fra krigen i Gaza efter angrebet den 7. oktober til spændingerne mellem Iran, Israel og stormagterne – giver han et overblik over de kræfter, der former regionens udvikling.
Undervejs ser han også på Syriens dramatiske historie og fremtid efter årtiers diktatur. I sin bog "En tyran mindre" skildrer Adam Holm det brutale Assad-regime og de begivenheder, der førte til dets fald efter mere end et halvt århundrede ved magten.
Foredraget giver et historisk og aktuelt perspektiv på regionens mange konflikter – og forsøger at besvare det spørgsmål, mange stiller: Hvorfor bliver Mellemøsten ved med at være et af verdens største brændpunkter?
Billetter koster 50 kr. og kan købes her.
