GoVisit
© Mikkel Weje, Photocare Grenaa

Juletræet tændes i Grenaa

BørnevenligtGratis oplevelserJul
13. november 2026
Søndergade 1, 8500 Grenaa
VisitAarhus
info@handelgrenaa.dk
+45 40 59 87 78
Læs mere

Om begivenheden

Juletræstænding i Grenaa

Når julen nærmer sig, samles både lokale og besøgende i Grenaa til en af årets mest traditionsrige og hyggelige begivenheder – juletræstændingen midt i byen.

Væk julemanden og følg ham til torvet

Traditionen tro begynder festen kl. 16.30 i gården ved Museum Østjylland. Her venter børn og voksne spændt på at vække julemanden, som har sovet siden sidste jul. Det kræver både sang og tålmodighed, for han kan være lidt af en syvsover.

Sammen med FDF Grenaa Brassbands nisseorkester, der spiller julen ind med stemningsfulde toner, kan du følge julemanden op til det store juletræ på torvet. Men pas på – de frække drillenisser er aldrig langt væk og kan finde på lidt af hvert!

Julelys, brandbil og byens juletræ

Omkring kl. 17.00 kulminerer festlighederne, når julemanden og borgmesteren sammen tænder det store juletræ og byens julebelysning. Det hele sker med hjælp fra Beredskab & Sikkerheds imponerende brandbil, der sørger for et lysende punktum på dagens magiske optakt til december.

Praktiske oplysninger

  • Start: Kl. 16.30 i gården ved Museum Østjylland
  • Tænding af juletræ: Ca. kl. 17.00 på torvet
  • Husk varmt tøj – og nissehuer er naturligvis velkomne!

Se, hvad andre deler på Instagram

#juligrenaa #visitdjursland #visitaarhusregion

GoVisit

Elmvej 14, 8800 Viborg

Drevet afGoVisit