GoVisit
© Marvin Kuhr

Helsingør

1. april 2024 – 31. januar 2030
3000 Helsingør
VisitCopenhagen

Om begivenheden

Helsingør er en 800 år gammel købstad med en unik maritim kulturhistorie, som du ikke finder andre steder.

UNESCO World Heritage og maritim historie

Helsingør er hjemsted for en af Nordeuropas flotteste renæssanceslotte, Kronborg Slot, som er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste. Slottet er også kendt som lokationen, hvor Shakespeares berømte skuespil Hamlet udfolder sig. På slottet møder du både konger, dronninger og borgere fra fortiden. Lad dig fascinere af de rige detaljer i de storslåede gobeliner, og besøg Holger Danske der vogter i slottets dunkle kælder. 

Danmark har en lang maritim historie, som du kan lære meget mere om på M/S Musset for Søfart. Gennem en engagerende og interaktiv rejse kan du lære om Danmarks udvikling som en førende søfartsnation. Du kan også se, røre ved og blive klogere på fisk og andre væsener der lever i Øresund, på Øresundsakvariet. 

Den gamle by

Gå en tur gennem de charmerende brostensbelagte gader og udforsk de mange små butikker og forretninger i Helsingørs gamle bymidte. Her kan du finde både genbrugsskatte og håndlavede kunsthåndværk. Når sulten melder sig, kan du besøge Værftets Madmarked, som serverer mad fra hele verden i rustikke omgivelser i det gamle skibsværft. 

Transport

Øresundstoget afgår cirka hvert 20. minut fra Københavns Hovedbanegård, Nørreport Station og Østerport Station til Helsingør Station. Togturen tager omkring en time.