Om begivenheden
Udforsk Frederiksbergs grønne oaser, autentiske kulturperler og den historiske tilknytning til Kongehuset.
Gader med SjælGå en tur under træerne på Frederiksberg Allé, eller gå ned ad Gammel Kongevej, der byder på lækre butikker og caféer i massevis. Hvis du trænger til en lækkerbisken eller har lyst til at forkæle dig selv i parisisk stemning, så smut forbi Værnedamsvej. Spadser ad den charmerende gade og shop blandt de lokale, nyd livet på de trendy caféer, eller spis på en af de lækre restauranter.
Er du tilfældigvis på Pile Allé i de sene aftentimer, kan du se de farverige lamper blive tændt, som festen starter.
Kultur og NaturEr du til kunst, er de spektakulære, underjordiske udstillinger på Cisternerne et must - og glem ikke at besøge kunsthallen Møstings Hus. Bakkehuset byder på kulturhistorie i et idyllisk hjem, der i Guldalderen husede saloner for byens kulturelite. Frederiksberg er også kendt for sine teatre ved Allégade og Frederiksberg Allé.
Nyd freden i Frederiksberg Have, hjemsted for Frederiksberg Slot, og overvej at sejle en tur på søen i en gammeldags robåd. Ønsker du mere grønt og natur, så besøg Søndermarken, Den Grønne sti, Landbohøjskolens Have eller Zoologisk Have.
Gratis Lydvandring og CykelkortFor virkelig at lære Frederiksberg at kende, så prøv den gratis lydvandringsserie, Copenhagen Local Walks, eller udforsk cykelruterne med den gratis cykelkortserie På To Hjul.
