GoVisit

Kim Fupz Aakeson

26. november 2026
Sløngelsalen, Parkvej 10, 8660 Skanderborg
Læs mere

Om begivenheden

Kim Fupz Aakeson fortæller om bogen "Skyggen foran mig", der portrætterer en meget anderledes verden, end den han selv kender, og om en researchproces, der både har krævet samtaler med folk inden- og udenfor fængselsmurene og en pilgrimsvandring på Caminoen.

Bogen handler om en mand, der bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.

”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”

Kom og hør et unikt foredrag om Kim Fupz Aakesons seneste roman.

Foredraget foregår i Sløngelsalen og varer cirka to timer.

 

GoVisit

Elmvej 14, 8800 Viborg

Drevet afGoVisit