Byg med skovens egne materialer i WOW PARK
10. oktober 2026 – 18. oktober 2026
Løvstrupvej 1, 6900 Skjern
Om begivenheden
Hvad kan du bygge med en pind, en gren, et blad og lidt fantasi?
I Byg & Krea bygger børnene med det, skoven selv har designet.
Pust på Kastanjemøllen, så snurrer den. Drej Tordentrommen mellem hænderne, så flyver perlerne ud, og skoven buldrer. Byg Koglebilen af naturens egne materialer, giv den hjul og dit helt eget udtryk. Ingen batterier. Bare natur, fantasi og en god idé.
Prøv kræfter med de tre projekter - og meget mere!
Byg & Krea vil være bemandet hver dag kl. 13.00-15.00, hvor vi hjælper med idéer, inspiration og byggeprojekter.
Og kreativiteten stopper ikke her, I kan fortsætte med at bygge og skabe på egen hånd med alle de naturmaterialer, vi stiller frem.
Alt det I har bygget, må selvfølgelig tages med hjem!
