Gratis krea-forløb for unge i Frederikssund og omegn
Om begivenheden
SIND Frederikssund afholder et 8-ugers krea-forløb for unge voksne i alderen 22-30 år, som oplever psykisk sårbarhed.
Forløbet giver dig mulighed for at prøve kræfter med forskellige kreative aktiviteter i et trygt og hyggeligt fællesskab med andre unge. Når vi skaber noget sammen med hænderne, kan vi komme i flow, opleve ro og få positive oplevelser.
Krea-forløbet er tænkt som et rart frirum i hverdagen. Du behøver ikke at have særlige kreative evner eller erfaring – du skal blot have lyst til at være kreativ og blive en del af et fællesskab.
Krea-forløbet ledes af unge frivillige.
Praktisk info
Datoer: d. 1/10, 8/10, (efterårsferie i uge 42), 22/10, 29/10, 05/11, 12/11, 19/11 & 26/11
Tidspunkt: Torsdag kl. 16.30-18.00
Sted: Frederikssund Bibliotek
Pris: Gratis
Deltagerantal: Max 12 deltagere
Tilmelding foregår via SIND Frederikssund. Frist for tilmelding er 28/09-26. Bemærk at du ikke er sikret plads ved tilmelding. Du modtager en mail, om du har fået plads på forløbet eller ej.
