GoVisit

Årets Pressefoto 2025

Kunst & kultur
19. september 2026 – 24. oktober 2026
Man-tors 9-17, Fredag 9-15, Lørdag 10-13, Søndag lukket, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing Sj
Læs mere

Om begivenheden

Udstillingen samler årets prisvindende og nominerede pressefotografier og videoer, som indfanger de begivenheder, konflikter og menneskelige fortællinger, der har præget året. Billederne giver et stærkt indblik i både verdens store overskrifter og de nære øjeblikke, der sætter spor.

Et år i billeder

2025 var et år præget af internationale konflikter, politiske omvæltninger og historiske begivenheder. Gennem pressefotografernes linser møder publikum både krigens konsekvenser, store samfundsforandringer og fortællinger om håb, fællesskab og menneskelig styrke.

Årets Pressefoto 2025 er taget af Oscar Scott Carl fra Sermitsiaq. Vinderbilledet skildrer den største demonstration i Grønlands historie og indfanger et historisk øjeblik, hvor et samlet folk markerer deres identitet og sammenhold.

Samtidig er Mads Nissen fra Politiken kåret som Årets Pressefotograf. Juryen fremhævede hans evne til at komme tæt på mennesker og fortælle både store samfundshistorier og personlige skæbner gennem billeder af høj fotografisk kvalitet.

Udstillingen rummer alle årets prisvindende fotografier samt de nominerede billeder og videoer fra konkurrencens mange kategorier. Tilsammen giver de et nuanceret og tankevækkende portræt af året, der gik.

Udstillingen er et oplagt udflugtsmål for skoleklasser.

Der er fri entré.

Pakhusgalleriets åbningstider
Man-tors 9-17
Fredag 9-15
Lørdag 10-13
Søndag lukket

GoVisit

Elmvej 14, 8800 Viborg

Drevet afGoVisit