Om begivenheden
Vær med, når Greve Bibliotek skyder en ny sæson af Skål med de Store Danskere i gang. Vi begynder med den lige dele folkekære og dybsindige skrivekunst af Danmarks til alle tider hyggeligste forfatter, Benny Andersen.
Benny Andersen er en af de poeter, der formår at sætte ord på livets mindste og samtidig vigtigste øjeblikke. Ord, der bygger bro mellem det trivielle og det sensationelle. Ord, som vi glemmer i hverdagen, men husker, når det gælder. Ord vi tænker på, når vi børster tænder - og citerer, når vi holder tale.
Vær med, når vi skåler for Benny Andersen. Vi ses på biblioteket!
