4hands dinner med Herman & Meyer
Om begivenheden
Der venter Hotel Sakskøbings gæster en helt ekstraordinær oplevelse denne aften, hvor to af de sidste 3 årtiers mest markante danske kokke går i køkkenet sammen. Det er aldrig sket før, og det sker måske aldrig igen.
Claus karriere er efterhånden kendt af de fleste. Thomas er en af de kokke, der har været med til at definere dansk gastronomi i det 21. århundrede. En kompromisløs håndværker, en inspirerende fortæller og en af de vigtigste brobyggere mellem gourmetkøkkenet og danskernes hverdagsmad.
Aftenen indledes med en samtale mellem Thomas og Claus, en samtale, som kan stikke i alle retninger, men som helt sikkert afsluttes med en mundvandsdrivende præsentation af den menu, de har planlagt sammen og som efterfølgende serveres.
Når I køber billetterne kan I skrive i noten, hvis I ønsker at sidde ved et fælles langbord, hvis I ikke skriver noget, så sætter vi jer og jeres selskab ved jeres eget bord.
Kl. 17.30 får i jeres bord og en velkomst-aperitif, herefter vil Claus og Herman byde jer velkommen i Theatersalen, og aftenen starter med de to herrer i en samtale, som slutter med at aftenens menu præsenteres.
Thomas Hermans nye kogebog Kylling & Kogekunst, kan købes på selve aftenen signeret selvfølgelig. Der vil også være mulighed for at erhverve sig et signeret eksemplar af Claus Meyers erindringsbog Drømmer eller bestselleren Hverdagsmad.
MIDDAGEN STARTER cirka KL. 19:00
BOBLER & SNACK
Gougères med skinke fra Birthesminde & vesterhavsost
FAMILY STYLE
Herman´s Rillette af vildsvin, grønne peberkorn & syltede kvæder fra Vigmosegaard
Meyers Brandade
Marineret rødbeder, feta & peberrod som salat
Hummus af Lollandske Rosiner
Grillet brød
MENU
CONSOMMÉ AF RÅ VILDT & SVAMPE
Syltede trompethatte, stegte vilde svampe, braiseret dådyrnakke, melboller & persille
COQ AU RIESLING LILLEØ
Marineret & stegt Label Rouge kylling, sauce på riesling fra Lilleø, bitter salat med tranebær, syltede rødløg & valnøddevignagrette
Rissolées af høbagte kartofler
PÆRE BELLE HELENE
Syltede Lukas-pære fra Vigmosegaard, chokoladetærte på
Summerbird chokolade & fuldfed vaniljeis.
KAFFE
Serveres med flødeboller fra Summerbird
Thomas Herman har i mere end 3 årtier sat sit præg på både restaurationsbranchen, kogebogsverdenen og dansk tv. Han er en af de mest markante skikkelser i moderne dansk gastronomi. Han forener klassisk håndværk, gastronomisk nysgerrighed og evnen til at formidle mad til et bredt publikum.
Født i Fredericia i 1975 og uddannet kok i 1996 udviklede han tidligt et ry som et ekstraordinært talent. Han har arbejdet på nogle af Europas mest anerkendte restauranter, herunder Arzak i San Sebastián og La Broche i Madrid, inden han blev køkkenchef på den legendariske Kong Hans Kælder i København.
Hans store gennembrud kom, da han åbnede Restaurant Herman på Nimb i Tivoli. Kun ti måneder efter åbningen modtog restauranten en Michelin-stjerne, hvilket cementerede hans position blandt den absolutte elite af danske kokke.
Hvor mange topkokke har holdt sig inden for restaurantens fire vægge, har Herman formået at gøre gastronomi tilgængelig for hele Danmark. Som vært på blandt andet MasterChef Danmark og en række populære DR-programmer har han inspireret hundredtusinder af danskere til at lave bedre mad, forstå råvarer og genopdage glæden ved måltidet.
Det, der særligt kendetegner Thomas Herman, er hans evne til at kombinere gastronomisk præcision med jordnær folkelighed. Han har været blandt de første til at løfte klassiske danske retter og råvarer ind i det moderne gourmetkøkken, samtidig med at han har fastholdt et stærkt fokus på smag frem for prestige.
Hans karriere er blevet hædret med en lang række priser, herunder Årets Kok, nordisk mester blandt professionelle kokke, Michelin-stjerne og flere priser for årets retter og desserter. Samtidig har han udgivet en række succesfulde kogebøger, der spænder fra gastronomiske værker til bøger om grøn, hverdagsnær madlavning.
I dag står Thomas Herman som en sjælden figur i dansk gastronomi: en kok, der både har opnået den højeste faglige anerkendelse og samtidig formået at gøre madlavning relevant, inspirerende og tilgængelig for almindelige danskere. Han er ikke blot en fremragende kok, men også en formidler, innovatør og ambassadør for dansk madkultur.