Foredrag med Ulrik Skotte: Paraplymordet - et spektakulært drab under den kolde krig
Om begivenheden
Tirsdag 29. september besøger forfatter Ulrik Skotte Koldkrigsmuseet REGAN Vest med et foredrag om det kendte Paraplymord i London i 1978.
Den bulgarske dissident Georgi Markov bliver i fuldt dagslys angrebet på Waterloo Bridge i London i 1978. En mand støder tilsyneladende ind i ham med en paraply, men paraplyen gemmer på et dødeligt våben. Få dage senere dør Markov. Mordet bliver et af Den Kolde Krigs mest berygtede politiske drab.
Forfatter Ulrik Skotte har brugt mere end 30 år at opklare sandheden bag paraplymordet, som var et attentat udført med kirurgisk præcision og iskold intelligens. Et mord, der afslører spionnetværk, og hvor efterretningstjenester opererede frit i Vesteuropa skjult bag diplomatiske facader og kodede beskeder.
Ved foredraget kommer du med ind i spionernes maskinrum og hører om, hvordan agenter kommunikerede i hemmelige koder, hvordan spor blev slettet og plantet. Og hvordan et enkelt, næsten usynligt våben kunne ændre verdenshistorien.
Ulrik Skotte fortæller om hemmelige møder, skjulte arkiver, overvågning, trusler og farlige afsløringer og om den langsomme, opslidende jagt på sandheden i en verden, hvor løgne er et arbejdsredskab, og tavshed er livsforsikring.
ProgramKl. 16.00 og frem
Udstilling og maskinmesterbolig er åben. Rundvisning i bunkeren ved museets guidekorps for dem, der har købt foredragsbillet med rundvisning.
Kl. 18.30-19.30
Aftensmad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine). Menuen er danske tapas med
Koldrøget dansk laks med purløgsmayo, friske spirer og citronskal
Skaldyrssalat med rejer, krebsehaler, sprød glaskål, hummercreme og frisk dild
Hønsesalat med dijonsennep, sprød bacon, karse og sprødt rugbrød
Tørsaltet og grillet andebryst med tranebærcoulis og ristede bøgehatte
Lufttørret okseinderlår med trøffelcreme, ristet ost og sprøde kerner
Brød og smør.
Kl. 19.30-21.00
Foredrag med forfatter Ulrik Skotte.
PriserI forbindelse med foredraget er der mulighed for at komme på rundvisning i REGAN Vest, hvis man køber billet inkl. rundvisning.
- 620 kr. + 20 kr. i administrationsgebyr
(Med rundvisning i bunker)
- 360 kr. + 20 kr. i administrationsgebyr
(Uden rundvisning i bunker)
Begge billettyper giver desuden adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt dækker aftensmad, kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.
Foto(s): Nordjyske Museer