Vølvens Verden 2026
Om begivenheden
Tag med på en magisk og lysende vandring gennem Hobro, hvor Vikingetiden bliver vakt til live. Her får verdenshistorien lokalt liv i en kulturoplevelse for hele familien. Skabt af lokale i stolthed over vores fælles verdensarv.
Vandringen kulminerer på Fyrkat, hvor vølvens spådom, død og gravfærd udfolder sig på en helt unik måde.
Lysvandringen starter ved Det Røde Pakhus på havnen i Hobro. Programmet blæses officielt i gang kl. 19.00 på ægte vikingemanér. Herefter vandrer vi sammen gennem Hobro og ud til Fyrkat. Undervejs mærker, ser, hører og smager vi vikingetiden komme til live ved mystik, musik, vikingeliv og dans.
Ruten er ca. 4 km. lang. Der er mulighed for at tage bus tilbage til havnen i Hobro efter afslutningen på Fyrkat.
Har du ikke mulighed for at vandre, men gerne vil være med alligevel, er der i begrænset omfang mulighed for at blive transporteret i bus ud til Fyrkat efter vandringen er startet. Oplys ønske om dette, når du køber billet.
Kl. 17.30-19.00: Udlevering af Vølvestave mv. i Det Røde Pakhus
Kl. 19.00: Vikingeskibe bringer lysende vølvestave ind i Hobro Havn og vandringen starter ved at gå igennem Hobro Værft
Kl. 21.30: Kulmination på Fyrkat
Kl. 22.00-23.15: Shuttlebusser kører tilbage til havnen
Fremvis din billet fra Vølvens Verden og få gratis adgang til Vølvens Vikingemarked søndag 27. sept. kl. 10-16 på Ambu-pladsen i Hobro.
Børn under 11 år har gratis adgang til Vølvens Vikingemarked.