Mini spionerne

Aktive oplevelser
19. september 2026
kl. 10.00 – 17.00
Universe Science Park, Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg

Om begivenheden

Find din lup og din indre detektiv frem, for nu skal der løses mysterier! 

Tag på opdagelse i Universe og løs gåder ved hjælp af små ledetråde og opgaver. Du kan også glæde dig til at opleve det helt nye show med DR Ramasjang Mysteriet! 

Kristian er kommet i knibe, da hans elskede kat er forsvundet. Og nu er spørgsmålet bare: Hvem er skurken? Er det fodbold-tossen Ronni Roligan? Danse Staffan, den snu svensker? Rengørings-slynglen Fru Pudderkvast? Pølsetyven Preben Pølsesnak? Reichardt Thomsen den gamle kleptoman? Hippie-røveren Camping Vagn? Eller den smukke-men bedrageriske-Hanne Riffel? 

 For at løse mysteriet om den forsvundne kat, får Kristian brug for din hjælp! I skal sammenligne fingeraftryk, kigge i skurkenes lommer, og til sidst afsløre den skyldige kat-napper. Der er lagt op til et musikalsk show med alle de kendte sange fra det legendariske tv-program!